15 års international erfaring fra Shipping branchen. 5 år fra Offshore Wind og seneste år fra medicinalindustrien - Fleksibel ressource
Hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med økonomiopgaver, så jeg har en bred erfaring med dette efter 35 år. De sidste 4 år har mine opgaver især været projekt controlling, kontrakthåndtering og digitalisering.
Har erfaring med udvikling, koordinering og eksekvering af projekter, samt tværfagligt og internationalt samarbejde.
Min nysgerrighed på at forstå forretningen er altid stor og søger gerne viden om de processer, der findes i virksomheden. Ved at være lyttende og god til at skabe relationer får jeg opbygget den nødvendige viden. Jeg har været involveret i implementering af de nyeste IT-systemer til regnskab og projekt-modulet og har været ansvarlig for procedurebeskrivelser i samarbejde med eksterne konsulenter.
Glæder mig til at sætte alle mine kompetencer i spil hos jer.
Finance Manager - Martin Jepsen Kyocera Unimerco A/S
”Vi har haft fornøjelsen af at have Agnete tilknyttet som interim A/R Controller i perioden maj til november 2023, mens vi rekrutterede en ny kollega til vores team. Her har Agnete håndteret A/R for ét af vores selskaber, hvor hun dels har løst de daglige opgaver og dels har varetaget månedlige og kvartalsmæssige afstemninger og analyser. Agnete har været hurtig til at sætte sig ind i vores forretning, og vi har oplevet, at hun arbejder meget struktureret og samvittighedsfuldt med sine opgaver. Samtidig evner hun at samarbejde bredt og har været vellidt både i afdelingen og i vores virksomhed generelt. Hun har løst de stillede opgaver i perioden til stor tilfredshed og har dertil været en nøgleperson i onboardingen af en permanent ansættelse i stillingen. Vi har været meget tilfredse med samarbejdet og medgiver Agnete vores bedste anbefalinger.”
Head of Service - Steen Bonde Stevanato Group Denmark A/S
“Agnete har været projektansat hos os fra d. 1 marts 2022 til 28 februar 2023. Hun har en god evne og vilje til at sætte sig ind i nye projekter, og er som Projekt Controller meget løsningsorienteret. Agnete har stor fokus på opfølgning, som sikrer overholdelse af deadlines.
Agnete har sideløbende med hendes arbejde som Projekt Controller, været en del af implementeringsteamet ifm. konvertering til nyt ERP system. Hendes erfaring fra mange forskellige økonomiopgaver og ERP-systemer, har været en stor fordel på rejsen mod et nyt system.
Dette arbejde stiller store krav til både faglig indsigt og personlige færdigheder, så som ansvarsfuldhed og selvstændighed. Færdigheder, som Agnete har behersket meget tilfredsstillende.”